Hold medarbejdernes motivation oppe

Det er vigtigt at holde medarbejdernes motivation oppe, for de bidrager i høj grad til at skabe en succesrig arbejdsplads. Men hvis motivationen skal være i top, skal du sikre et godt arbejdsmiljø. Du får her gode råd til, hvordan det gøres.

Giv både ris og ros

Hvis medarbejderne skal motiveres, er det vigtigt, at de får feedback på deres præstationer. Det er vigtigt at give dem ris, hvis der er noget, de skal forbedre, men det er i høj grad også vigtigt at give dem ros, hvis de gør noget godt. Det er betryggende som medarbejder at vide, hvad ledelsen mener om den indsats, der ydes. I en travl hverdag kan vi ofte glemme at rose, men det er meget demotiverende som medarbejder, hvis det altid blot er de negative ting, som påpeges. Hvis de kun får at vide, at deres indsats ikke er god nok, orker de til sidst ikke at kæmpe mere. Husk derfor at give rosende ord med på vejen. Rosen skal selvfølgelig kun gives, hvis den er fortjent, men glem ikke, at der er meget andet end det faglige, som fortjener ros. Er medarbejderen god social, eller står personen altid klar med en hjælpende hånd? Så fortjener det i høj grad også et skulderklap. Rosende ord betyder ofte mere, end du lige tror.

Værdsæt hårdt arbejde

Det er meget vigtigt at vise, at du værdsætter medarbejderes arbejde – uanset om det fører til succes eller ej. Har en medarbejder knoklet det sidste lange stykke tid, er det vigtigt at vise taknemmelighed for det, selvom I ikke nødvendigvis har opnået det, I gerne ville. Det optimale er selvfølgelig altid at nå sit mål, men det afgørende er, hvorvidt medarbejderen har ydet en brav indsats eller ej. Hvis det værdsættes, vil personen højst sandsynligt yde sit bedste igen en anden gang og tage en masse overarbejdstimer, hvis det er nødvendigt. Og måske når I denne gang i mål. Der er i hvert fald langt større chance for det, hvis medarbejderen er motiveret, end hvis medarbejderen er demotiveret.

Vær glade for jeres succeser

Hvis I har succes på arbejdspladsen, er det vigtigt at fejre. Det giver smil på læben og styrker fællesskabet, fordi I sammen har opnået et godt resultat. Det kan fejres på mange forskellige måder – lige fra firmafest til kage på kontoret. Det vigtigste er ikke, hvordan det bliver fejret, men at fejringen finder sted. Når der bliver lagt mærke til succeserne, er det med til at bidrage til den gode stemning. Det giver alle lyst til at knokle videre.

Materielle goder

Det er vigtigt at holde medarbejdernes motivation oppe ved at rose dem og værdsætte deres arbejde. Det skal du huske at fortælle dem, men hvis du også ønsker at vise, at du værdsætter dem, kan du give dem materielle goder. Det er vigtigt, at de materielle goder ikke erstatter det andet, men det kan fungere som et godt supplement. Nogle virksomheder tilbyder medarbejderne fri mobil, mens andre gør noget ekstra ud af julegaverne. Der findes mange forskellige muligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *