Sådan kommer du bedst i gang med studiestart

Hvert år bliver flere tusinde unge optaget på videregående uddannelser rundt om i landet. Det betyder, at en lang række nye studerende skal have et sted at bo, og at de skal til at etablere sig i deres nye liv. Dette er ikke altid en let opgave, når man kommer hjemme fra de trygge rammer hos mor, far og de gamle venner. Der er mange ting, som man skal have styr på, og mange ting som man skal huske, og det er sjældent lige til. Derfor har vi i denne artikel samlet nogle tips til, hvad du skal huske som studerende, så du kommer bedst muligt i gang med studiestart.

Computer

En af de første ting, som du skal anskaffe dig som studerende, er en bærbarcomputer. På alle studier vil du få brug for en computer, så det er bare med at komme ud og få fat i en, hvis ikke du allerede er i besiddelse af en ordentlig en. Find en bærbarcomputer test lige her og find frem til den computer, der passer bedst til dig som studerende og dine fritidsinteresser.

Internet

Som studerende vil du få brug for internet, og det er derfor en af de første ting, som du skal anskaffe dig, når du er flyttet hjemmefra. Internet findes i mange forskellige prisklasser, og som regel er den billigste løsning også den med lavest hastighed. Dog kan de fleste studerende klare sig med denne. Hvad der passer til dig, ved du bedst selv.

Forsikring

Det er utrolig vigtigt, at du som studerende sørger for at være forsikret. Det kan nemlig komme til at koste dig dyrt, hvis du ikke er forsikret, men uheldet er ude. Den helt obligatoriske forsikring, som du bør sørge for at have, er en indboforsikring. Den sørger for at dække dig, hvis der skulle ske indbrud, vandskade eller anden form for skade på dine ejendele. Ofte kan du finde billige forsikringer igennem din a-kasse.

Studiejob

Det er svært udelukkende at leve på SU. Det gælder særligt, hvis du er kommet til at bo i en af de større studiebyer. Her er huslejen nemlig som regel utrolig høj, og den tager derfor en stor del af din SU. For at gøre den økonomiske del noget mere overskuelig anbefaler vi dig, at du finder et studiejob. Uanset om det er et job, hvor du kommer til at tjene 1.000 kr. eller 5.000 kr., vil det kunne hjælpe dig i din dagligdag, og du vil ikke føle dig så presset økonomisk længere. Et studiejob vil også gavne dig i fremtiden, når du skal have et rigtigt job – særligt hvis studiejobbet har været studierelevant. I starten er det en god ide ikke at være for kræsen. Tag det første og det bedste, du kan altid søge videre efterfølgende efter noget, der er bedre.

Studiebøger

Sørg for at få fat i studiebøgerne til dit studie i god tid. Studiebøger er utrolig dyre, og derfor er det en god idé at se efter, om du kan finde dem brugt hos blandt andet tidligere studerende. Mange gange kan du være heldig, at ældre studerende har netop de bøger, som du skal bruge liggende, og det kan i sidste ende spare dig for rigtig mange penge. Nogle gange er du dog nødsaget til at skulle ud og købe bøgerne fra ny. Lad dog være med at udskyde dette – de bliver ikke billigere af den grund.

Lav et budget

Det er begrænset, hvor mange penge man har til rådighed hver måned som studerende – også selvom man har et studiejob. Derfor er det en rigtig god idé at finde en måde, hvorpå du kan administrere dine penge. En af de bedste måder at holde lidt styr på sine penge, er ved at lave et budget. Et budget er en plan over dine penge, og hvor mange af dem du må bruge på forskellige månedlige udgifter. Det gælder f.eks. sådan noget som mad, regninger, fornøjelser, byture mv. Hvilke kategorier du vil have på dit budget, bestemmer du selvfølgelig selv. Hvordan du disponerer pengene bedst, finder du kun ud af ved at prøve dig frem. Mangler du lidt inspiration, kan du altid søge på internettet efter det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *